Broderiworkshop med Kreanålen - Ranker

broderi ranker

TILLYKKE- eller navneranke - broderiworkshop med Kreanålen


Har du lyst til at skabe noget helt unikt og personligt? På denne workshop inviterer vi dig til at lære at brodere smukke bogstaver i korssting, som kan samles til en dekorativ TILLYKKE- eller navneranke. Det perfekte projekt til barnedåb, fødselsdage eller som en charmerende detalje på børneværelset.


Workshoppen finder sted i vores hyggelige lokaler ved Vestre Fjordpark, Skydebanevej 14 i Aalborg, søndag den 21. september 2025 fra kl. 13:00-17:00.


På dagen vil du få adgang til et bredt udvalg af over 70 farver fra DMC, så du kan vælge præcis den kombination, der passer til dit projekt. Stoffet er enten hørstof eller Aida – i klassisk hvid eller en retro/rustik udgave – så der er noget for enhver smag og erfaring. Workshoppen er for både begyndere og øvede, og der er fokus på, at alle kan være med, uanset alder.


Mor og datter, Annika og Mariann fra Kreanålen, står klar til at guide dig gennem både broderi og montering. Med deres kreative vejledning vil du kunne skabe en ranke, der er både stilfuld og personlig – og ikke mindst en skøn gaveidé eller udsmykning til særlige lejligheder.


Praktisk information:

  • Materialer er ikke inkluderet i prisen. Broderikits kan købes under workshoppen direkte fra Kreanålen.

  • Husk at medbringe en saks (det vil også være muligt at købe en saks på dagen).

  • Bruger du læsebriller, arbejdslampe eller luplampe, så tag dem gerne med.

  • Medbring gerne lidt at spise og drikke, så du kan holde energien oppe undervejs.


Tilmeld dig i dag, og giv dig selv (eller nogen, du holder af) en kreativ dag fyldt med fordybelse, farver og fællesskab.



Vi glæder os til at brodere sammen med dig!

Se Krenålens hjemmeside her : https://kreanaalen.dk/

Undervisningssted

Vestre Fjordpark
Skydebanevej 14
9000 Aalborg
Lokale 3

Praktisk information

Hold nr:
250256
Første møde:
21.09.25 kl. 13:00
Mødegange:
1
Lektioner:
5

Pris

Almen
DKK 325,00
Folkepensionist
DKK 295,00
Førtidspensionist
DKK 295,00
Ledig
DKK 295,00
Sygedagpengemodtager
DKK 295,00
Kontanthjælpsmodtager
DKK 295,00
Studerende
DKK 295,00
Unge 18-25 år
DKK 225,00
  • Søndag 21.09.25 kl. 13:00 - 17:00

    Sted: Vestre Fjordpark
    Skydebanevej 14

    Lokale: Lokale 3

Kreanålen